ELEMENTÆRE

LEVEREGLER

Arnold & Ulv drives grundlæggende af en række leveregler. Disse kan beskrives som følger

Vision

Arnold & Ulv ønsker at være Danmarks seriøse bud på støttefunktionen HR, i virksomheder med ambitioner om vækst og tro på optimal, individuel medarbejderhåndtering, som vej til dette.


Mission

Arnold & Ulv vil betragtes som et supplement til ledelsen i virksomhederne, og bidrager derved på nytænkende vis, og ved brug af tillærte færdigheder, med at skabe et altid tilpasset, målrettet og afstemt medarbejdermæssigt indspark. Lavpraktisk, akademisk og intuitivt.

ARNOLD & ULV

ULVEMANIFESTET

Kultur, lovmæssigheder og leveregler i ulveflokken

VI ER STOLTE

over vores fortælling, vores navn og vores arv. Vi undskylder aldrig for hvem vi er, men lever vores historie, hver dag.

VI ER ÆREKÆRE

og vi laver nødigt fejl. Når vi gør det, er vi åbne og ærlige. For selv om vi ikke kan udstå det, så ved vi, at alle fejler fra tid til anden, og at det er i fejlene vi for alvor lærer, men i oprydningen efterfølgende at vi viser vores værd.

VI GÅR TIL VERDEN

med åbne arme og kærlighed. Vi imødegår altid alle udfordringer med det gode, og vil hellere give empati end modstand. Vi ved at alle har deres egen virkelighed og at forretning sjældent er personligt. Derfor har vi rummelighed til at ’kill them with kindness’ og omfavne svære situationer med åbenhed, venlighed og lidt mere end forventet.

FAKTISK GIVER VI ALTID

lidt mere end der forventes. Eller vi prøver i hvert fald. Vi tror på at hvad vi giver, kommer tilbage. Måske ikke lige i morgen. Men over tid.

VI ER KLOGE ULVE

og ved at overlevelse er afgørende. Derfor er økonomi og kommercialitet også af afgørende betydning. Vi går så langt vi kan og gerne en ekstra mil. Hvis der er penge i det. Faktisk gør vi bare det der skal til. Altid.

VI LADER OS IKKE STYRE

af millimeterdemokrati og regelrytteri. Vi har en stærk dømmekraft, og vi stoler på den og sætter selv vores egen agenda

VI DELER SANDFÆRDIGT

vort liv og vores følelser omkring hvad der sker omkring os. Vi ved nemlig, at vi, i en god og åben dialog, åbner for et tættere bånd og ikke mindst de empatiske kanaler, som vi så rigt bruger i vort samspil med kunder, kandidater og coachees.

VI HANDLER ALDRIG I AFFEKT

og venter. Vi ved at de fleste, kommunikative udfordringer, mindskes over tid, så vi svarer. I morgen

VI LÆRER OG VI ELSKER DET

Kritik og rettelser – sagt med omsorg og oprigtig interesse for at højne kvalitet – er et gode som vi værdsætter. Hvis ikke, siger vi til. Der er tid til konstruktiv kvalitetssikring og tid til blot at være mennesker. Og nogen gange er det det vi er: Ulvemennesker. Af kød og blod og med hjerte og sjæl.

VI HOLDER AF HINANDEN

og har hinandens ryg. Og vi ved det.

VI RÅDGIVER OG SÆLGER

Hele tiden. Vi husker at vi er ulve indeni – også når vi har fri – og kan vi gøre en forskel, så siger vi ikke nej. Faktisk siger vi altid ja til at gøre en forskel. Allerhelst for betaling, da det trods alt giver smør på brødet, men også uden honorering. Det er nemlig vigtigere at hjælpe, hvis vi kan, og levere en arv for fremtiden, end at smovse ulvesmør. Trods alt

VI ØNSKER AT VÆRE DE BEDSTE

Vi ved at vi ER de bedste. Vi er nemlig dem vi er. Og vi er særligt udvalgte til at være en del af denne flok. Fordi vi kan noget helt særligt. Vil noget helt særligt og ER noget helt særligt.

NØGLEORDENE ER

Intuition, Viden & Erfaring

CITAT, ROALD DAHL

FAMOUS

Last Words

Watch with glittering eyes the whole world around you, because the greatest secrets are always hidden in the most unlikely places. Those who don’t believe in the magic will never find it.

VERDEN ER FULD AF

MULIGHEDER

Lad os høre fra dig!

Send et røgsignal, kip med en morselygte eller hyl mod himlen. Sætter du allerhelst det stærkeste hold? Skriv til os eller ring til os på telefon 6116 4400.

Copyright © 2018 Arnold & Ulv - Layout: www.dmansir.dk